Referat generalforsamling 2012

Generalforsamlingen var indkaldt med følgende dagsorden

DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelse og revisorer
4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
    Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
5. Rettidigt indkomne forslag
    Ingen modtaget.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
   På valg
   - Martin Kristensen
   - Anette Kristensen (modtager ikke genvalg)
   - Henrik Larsen (modtager ikke genvalg)
7. Valg af 2 revisorer
8. Eventuelt
   - under eventuel kan der ikke sættes forslag til afstemning

I mødet deltog 13 medlemmer af foreningen

Ad pkt. 1. Valg af dirigent
Ole Lembcke blev valgt som dirigent og kunne konstatere, at dagsordenen var indkaldt rettidigt og at vi kunne gå videre med de næste punkter.

Ad pkt. 2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
Formand Henrik Larsen fremlagde beretning om det forløbne år

Årsberetning for Sofieshvile 2012.

Det er igen blevet sommer, og tid for årets generalforsamling i vores beboer og grundejerforening, og tid til at gøre status for året der er gået. Siden sidst har vi afholdt Sct. Hans, og igen var det en rigtig velbesøgt aften, hvor mange hyggede sig, dog regnede det noget ind imellem, men alt i alt en rigtig hyggelig aften, som der er lagt op til en gentagelse af igen i år. Ellers må vi erkende at der ikke er sket det helt store, og vores legeplads trænger igen til en kærlig hånd. Desværre er der ikke så stor respekt omkring de ting vi stiller op, og en del er blevet ødelagt, og der flyder ofte med affald, vi må opfordre til at alle der bruger legepladsen efterlader den pæn og ren, og fjerner affald, og ikke smider rundt med de ting der stilles til rådighed. Vi må også opfordre forældre til at holde lidt opsyn med børnene der bruger pladsen, så vi kan beholde den. Jeg har været i kontakt med kommunen, og opfordret til at man i forbindelse men udbygning af ringvejen, får forbedret passageforholdene for ”bløde  trafikanter” ved jernbaneoverskæringen, umiddelbart er det den gamle sang, med at det er banestyrelsen der stritter imod, og det bliver for dyrt. Men vi må presse på. Jeg vil igen opfordre til at stille op til bestyrelsesarbejdet. Vi har snakket om at ændre valgmåden således at hver ”lomme” stiller med en repræsentant til bestyrelsen, men det kræver en vedtægtsændring. Jeg vil også opfordre de familier der har børn der bruge legepladsen meget til at stille op, da det jo gir indflydelse på området. Jeg selv takker nu af som bestyrelsesmedlem, men står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål.
FORMANDEN

- Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.

Ad pkt. 3. Aflæggelse af regnskab
Kasserer Martin Kristensen gennemgik regnskabet 
- Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger,

Ad pkt. 4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Der blev ikke fremlagt noget nyt budget, men der blev talt om, at det store tårn på legepladsen skal rives ned (det er uansvarligt at have stående i sin nuværende tilstand) og at legehuset ligeledes skal fjernes..

- Den nye bestyrelse indkalder snarest til et bestyrelsesmøde angående legepladsen.
- Der vil efterfølgende blive indkaldt til en ”legepladsdag”
- Bestyrelsens forslag til uændret kontingentforhøjelse blev godkendt uden bemærkninger.

Ad pkt. 5. Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.

Ad pkt. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
Der var bestyrelsesmedlemmer og suppleant på valg.

Martin Kristensen blev genvalgt. Derudover blev Sanne Frederiksen og Ole Jepsen valgt ind i bestyrelsen. Ole Lembcke blev valgt som suppleant.

Tidligere bestyrelsesmedlem Anette Kristensen og formand Henrik Larsen ønskede ikke genvalg.
- Anette Kristensen fortsætter med at være ansvarlig for vores hjemmeside.

Ad pkt. 7. Valg af 2 revisorer
Der var ikke anmeldt andre, så revisorerne blev genvalgt og forsætter endnu en valgperiode.

Ad pkt. 8. Eventuelt
Der blev talt om Skt. Hans aften med opfordring til, at man evt. bidrager med noget brandbart, til Skt. Hans bålet. Den tidligere formand Henrik Larsen sørger for telt og grill.