Formandens beretning 2019

Vi er i bestyrelsen konstitueret således: Ole er formand, John er næstformand samt Sants Hans korordinator indtil 1 MAJ 2019 derefter har vores suppleant taget over og det er Thorsten, Bodil er kasserer, Peter Jensen er sekretær og Arne er legepladskoordinator og efter min mening har det fungeret rigtig fint, vi skal jo tænke på at det jo ikke er flere tusinde medlemmer vi skal repræsentere men kun 61 hustande som er forpligtet som følger:

Formål

Såfremt kommunalbestyrelsen pålægger foreningen det, skal foreningen forestå vedligeholdelse af fællesveje, stier, fælles arealer, afskærmningsbælter i området og forlods afholde alle omkostninger i forbindelse hermed.

Møde hos Kommunen forrige år

Kommunens oplæg var at de ville klippe græs på legepladsen hver 14 dag og øvrige arealer, også lommerne 1 gang per 3 uge, og sådan blev det overalt i Tarm.

Hver 3 uge er langt tid mellem klipningerne i sommerperioden, så bestyrelsen foreslår at vi skal fortsætte med den gamle ordning indtil videre, altså således at vi selv sørger for græsklipning i de 6 lommer, efter behov og vi håber så at vi i hver af lommerne så aftaler hvem der klipper i jeres egen lomme, vi foreslår her 6 tovholdere der sørger for, at der blev fundet en der vil klippe i hver af lommerne.

Ballekjær

Bodil Pedersen, Søren Søe og Gunner Larsen.

Gjerager

Britta Nielsen, Svend Åge og Ole Pedersen.

 

Det blev oplyst af kommunen at vejene rundt i lommerne er kommunale og derfor skal vinter vedligeholdes af kommunen men at disse veje er kategori 3 veje, hvilket betyder at de blot skal ryddes indenfor 3 dage, og det er ikke godt nok, og denne sag er ikke løst endnu, og lige nu lejer vi til arbejdet, herom lidt senere.

Øvrige emner

Vi har ikke holdt legepladsdag her i foråret 2019, da vi ikke mener der er noget der halter, og kommer der noget så laver vi det løbende.

Sants Hans bålet 2018 blev afviklet på samme hyggelige måde som vi plejer og arrangementet var som sædvanlig godt besøgt og teltet var fyldt op med glade voksne og børn og det medbragte kød blev grillet så blev der ellers gået til den og da vi ikke kunne spise mere blev bålet tændt, der blev sunget lidt og vejret var igen med os.

Bestyrelsen besluttede jo at tage imod tilbuddet fra TRYG omkring nabohjælpen med af skiltning med videre og Øjvind og undertegne har opsat skiltene, men vi må desværre indrømme at det ikke har virket helt efter hensigten, da vi jo har måttet konstatere at vi igen har haft besøg af indbrudstyve, som har lavet indbrud i et hus på Ballekær. Hvad er så det rigtigste at gøre i en sådan situation, efter min menig er det at tale med naboerne om det, for at få budskabet spredt så hurtigt som muligt, og så ellers tale med naboerne om hvornår man er udrejst med videre, mere om emnet senere i aften.

GRØN VEDLIGEHOLD:

Alle beboer i vores kvarter blev lige pludselig via deres E-BOKS indkaldt til et borgermøde angående stier, onsdag den 21 MAR klokken 1045, hvilket var et mærkeligt tidspunkt, og der var sendt et forslag med, som viste kommunes forslag til en fordeling af vedligeholdelsen af vores stisystem, og det var ikke imponerende og der var da også del diskussion om deres oplæg, og så er det jo ganske umuligt at blive enige om noget som helst på et sådant møde. Det endte med at jeg sendte et modforslag retur til kommunen, og så må vi se hvad der efterfølgende så sker.

Den 18 APR 2018 kom så dette svar:

Hej Ole

Tak for jeres henvendelse og jeres vurdering af hvordan stinettet i jeres område kan komme til at se ud i fremtiden.

Vi har kigget på jeres forslag og dette har medført, at vi påtænker at ændre på det udkast som blev vist på mødet. Vi påtænker at stierne som ses på det vedhæftede kortudsnit med rødt, planlægges som offentlige stier i fremtiden. Dette vil blive tilrettet på kommunens kortmateriale og ændringerne vil kunne ses fra mandag den 23. april 2018.

Såfremt der er yderligere kommentarer til harmoniseringsprojektet,  er I selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen, og ellers vil de berørte grundejere blive underrettet løbende omkring det videre forløb

Venlig hilsen

Heidi Vang Grosmann

Ingeniør

Land, By og Kultur

Trafik og Vej

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

 

HVID VEDLIGEHOLD:

Omkring 1 OKT 2018 henvendte jeg mig til kommunen grundet jeg var lidt usikker på opgavefordelingen mellem grundejerforeningen og kommunen og det samme gjaldt vores entreprenør som jo arbejder flere steder i kommunen, så jeg bad kommunen sende mig et kort over de arealer, som de mente vi skulle stå for vintervedligeholdelsen på, og jeg blev noget overrasket over det de sendte.

Kan i huske at alle jer der havde jord op til de små stikstier for et par år siden fik et brev fra kommunen om at det nu var jeres opgave at lave vintervedligehold på disse stier, det syntes vi i bestyrelsen ikke var rimelig, så vi påtog os opgaven, og disse stikstier var nu lige pludselig ikke vores opgave længere, uden at kommunen havde givet os besked om ændringen.

Jeg bad så kommunen om verificere kortet og sende mig et nyt kort, for der måtte jo være noget galt med det første kort, og hvad tror i så der skete, der kom så et nyt kort som var helt forskellig fra det første de sendte, og så var det at jeg bad om et møde med deres nye vejformand for dette var jo noget rod. Vi kørte en tur rundt i SOFIESHVILE for ved selvsyn at blive enige om hvem der holdte hvad. Resultatet blev så efter lidt forhandlinger, at vi forestår vintervedligehold i alle lommer samt vejen ind til lommerne, og kommunen vedligeholder så alt det øvrige. Efter nogle dage kom så det rigtige kort, som vi kunne bruge til at indhente 3 tilbud efter på vores vintervedligehold, 1 firma svarede ikke og så sad vi med 2 tilbud, hvoraf Bruno Green’s var det billigste. Aftalen vi kører på nu er, at jeg selv ringer til Bruno når han skal gøre noget, enten salte eller rydde sne, og han får så en fast pris per gang han er i aktion, og endelig hvis der er mere end 7 cm sne kommer kommunen rundt overalt.

Vi har i denne vinter fået saltet 2 gange så det har været billigt og så håber vi jo at i har været tilfredse med forholdene som de har været denne vinter.

Hvordan går det i øvrigt med lugtgener fra rensningsanlægget, jeg har ikke hørt noget derovre fra, ej heller fra jer der bor nærmest, ovre hos os mærker vi ingenting.

Jeg er blevet gjort opmærksom på lugtgener fra rensningsanlægget og der er åbenbart flere og flere der føler sig generet, men vi har ikke hørt meget omkring emnet fra rensningsanlægget det sidste års tid, så den 23 APR ringede jeg til driftslederen på anlægget og bad om lov til at besøge anlægget, og hans besked var kom om en halv time så kikker vi på det, jeg kontaktede Øjvind for at høre om han ville med, og det ville han. Vi fik en ny gennemgang af det nye projekt, hvor de vil føre den dårlige lugt fra rådnehuset gennem nogle nedgravede de rør, for derefter af puste den rådne luft op gennem vandet i en af de store spildevandstanke, det har udenlandske forsøg nemlig vist havde en god effekt på rensning af den dårlige lugt, som så derefter helt skulle forsvinde, så vi håber det bedste, det nye forsøg skulle være afsluttet senest den 1 JUN 2018. Efterfølgende fik jeg forevist tanken med det rene spildevand vand som ledes ud i Tarm Bybæk, det så rigtig fint ud, og mens jeg så på det, kom der en laborant og tog vandprøver som en kontrol på at vandet er rent nok til at lukke ud i naturen igen, prøverne tager året rundt hver 14 dag. Men hvorfor vi ikke har hørt om at de stoppede det store forkromede kulfilter anlæg, som vi ført har hørt, kunne de ikke svare på, og det er ikke godt nok. Driftslederen sagde at han nu passede 16 anlæg rundt om i RS kommune samt at der formentlig skulle lukkes nogle af de gamle for at lede med spildevand til de store.

Hjemmeside ved kommunen der hedder ”GIV OS ET PRAJ” kører nu på fuld tryk og her beder kommunen om at alle indtaster skader med videre som man opdager, så sørger de for at de rigtige mennesker hos kommunen får besked, og at skaderne bliver udbedret. Jeg har brugt den flere gange og jeg synes at det virker godt.

Efter en storm her i MAR 2019 brugte jeg hjemmesiden til at gøre kommunen opmærksom på at overlæggeren på læ rækværket på vest siden af boldbanen, på legepladsen, var blæst ned og bad dem om at udbedre rækværket. De ringede så og de mente så ikke at rækværket var deres men at det var grundejerforeningens, men det endte dog med at de tilbød at pille det gamle helt ned samt fjerne det, og det sagde vi så ja til. Dagen efter da jeg kom forbi var de i gang med at pille det sydlige rækværk ned, hvilket jeg gjorde dem opmærksom på, at det ikke var det der var aftalt, hvilket så endte med at de måtte sætte noget nyt op, uden at det kommer til at koste os noget.

Jeg brugte også denne side, til at prøve på at få langt noget nyt grus på stien for enden af Gjerager stien, op mod Vester Kvartervej, men den gik ikke, der kom besked om, at dette er en privat vej, så derfor har vi bedt Bruno Green om et tilbud om at lægge grus på stien, men det er lidt dyrt, så hvad siger generalforsamlingen til noget sådant.

RÅGER:

Hej Jacob

Jeg er formand for grundejerforeningen ”Sofieshvile” i Tarm, som dækker over 61 husstande på adresserne på Ballekær samt Gjerager.

Lige vest for vores kvarter ejer kommunen et lille stykke skov, som strækker sig fra rensningsanlægget og mod syd øst, i denne lille skov har rågerne nu slået sig ned, og de laver en helvedes larm, er det et problem du kan hjælpe os af med?

Svaret var at kommunen ville bede Tarm Jagtforening om at regulere alle de rågeunger som de må og kan, og så må vi se på resultatet af det.

Det er flere gange besluttet at vi skulle prøve om det var muligt at få arrangeret et fælles møde mellem kommunen og så samtlige grundejerforeninger i Tarm by, men vi har ikke hørt noget endnu.

Jeg vil til slut gerne takke de øvrige i bestyrelsen for det fine samarbejde vi har haft i årets løb, og med sådan en bestyrelse er arbejdet jo en fornøjelse.

 

Mvh

Ole L. Pedersen

Formand