Legepladsdag 2009

Legepladsdag lørdag den 5. september 2009

Vejrguderne havde ikke ligefrem været i det gavmilde hjørne i ugens løb, så vi var noget spændte på opbakningen til den årlige legepladsdag.

Alle bekymringerne blev dog gjort til skamme, da omkring 15 voksne (foruden bestyrelsen) og en hel del børn troppede op kl. 10 lørdag formiddag.

Der var mange planlagte projekter på dagens program, blandt andet:

·         Nye overliggere til gyngestativerne

·         Ny gynger til stativerne

·         Legeskibet skulle rives ned

·         Legetårn og legehus skulle males

·         Udgravning af faldunderlag rundt om legeaktiviteterne

·         Balancebomme skulle sættes op

·         Nyt net i fodboldmålene

·         Den store sandkasse skulle afgrænses

Inden der var gået en time var der fuld gang i alle aktiviteterne, dog måtte malerarbejdet udsættes, på grund af vejret. I løbet af dagen kikkede nysgerrige forbi, for at se om der var gang i aktiviteterne.

Til middag blev der serveret grillede pølser med brød. – Og det var velfortjent med en pause, da der var knoklet igennem hele formiddagen. Undervejs blev det da også til et par øl- og sodavandspauser.

Sidst på eftermiddagen hentede Britta kaffe og kage til det arbejdende folk, hvilket var et kærkomment initiativ. Omkring kl. 18 var vi færdige og vi sluttede en lang og hård arbejdsdag med en fyraftensøl.

Bestyrelsen takker for den store opbakning og arbejdsindsats på dagen, og håber I er klar igen til næste legepladsdag.

Mvh bestyrelsen

Se flere billeder fra dagen under: Billeder