Legepladsdag 2011

Legepladsdag lørdag den 16. marts 2011

På trods at det dejlige forårsvejr hele ugen, havde vejrguderne bestemt, at det lige netop lørdag, skulle småregne, blæse og være småkoldt.

Vi mødtes på legepladsen kl. 9, og allerede kort tid efter var der gang i de planlagte aktiviteter. Det var blandt andet: Opsætning af et nyt aktivitetstårn, nedrivning af det gamle legetårn, legeramper over jordvolden, reparation af gyngerne samt diverse malearbejde.

Det helt store projekt var det nye aktivtetstårn, der kunne holde folk beskæftiget hele dagen. Det gamle legetårn blev revet ned og kørt væk og der blev lavet en rigtig fin rampe over jordvolden. Malearbejdet blev ikke til noget på grund af vejret.

Til middag skulle det gøre godt med grillede pølser og brød. Det var velfortjent med en pause, og både børn og voksne havde knoklet på hele formiddagen. Der blev da også undervejs tid til en enkelt kaffepause. 

Hen på eftermiddagen kom Anna forbi med kaffe og nybagte boller. Det var bare alletides, og faldt i rigtig god smag hos det arbejdende folk 🙂

Omkring kl. 18 sluttede vi en lang arbejdsdag af med en velfortjent fyraftensøl og sodavand. Det var nu tid til at beundre de nye projekter...

Bestyrelsen vil gerne sige tak til de fremmødte for en meget stor arbejdsindsats hele dagen. Også en stor tak til Anna for god forplejning til eftermiddagskaffen.

Mvh Bestyrelsen


Se flere billeder fra dagen under fanen: Billeder